⭐️ Valgfri GAVE & fri fragt ved køb over 499,- ⭐️ 90 dages bytte og returret ⭐️ Hurtig Levering 🎄

Hvad er Serum godt for ?

Bruger du serum til din ansigts hud eller er du stadig i tvivl om hvordan du skal bruge et serum og hvorfor.

... så læs med her:

Hvorfor skal jeg bruge serum ?

De små effektive dråber er efterhånden blevet en del af mange kvinders hudpleje rutine og det med god grund, et serum skal ses som din huds "undertøj" for du ville jo heller ikke tage tøj på uden at tage undertøj på :-) Med et serum kan du mætte huden med aktive ingredienser inden du fortsætter din øvrige hudpleje.

Serum er en koncentreret form for pleje som nemt trænger ind i huden. Der findes mange forskellige, men fælles for dem alle er, at de tilfører fugt og har en eller flere aktive ingredienser. Serum trænger dybere ned i huden end cremer og olier og kan derfor nemmere afhjælpe problemer med f.eks rynker, acne, irritation eller lign.

Hvornår og hvor ofte skal jeg bruge serum ?

Serum bruges morgen og aften efter rens og inden olie eller creme. Det er dog ikke ligemeget hvilket serum du bruger morgen og aften, et serum med højt indhold af A-vitamin er f.eks bedst at bruge om aftenen da det gør huden mere følsom for sol, hvorimod et serum med hyaluronsyre og C vitamin er rigtig godt til daglig brug fordi det binder fugt i huden hele dagen og er et perfekt underlag for makeup.

Kan jeg nøjes med serum ?

Det korte svar er NEJ, et serum kan ikke stå alene, da det er tyndtflydene og trænger ind hurtigt, huden vil have brug for ekstra fugt og pleje ovenpå, f.eks en ansigtsolie eller en creme.

Hvem kan bruge serum ?

Alle kan bruge serum, og jo tidligere du kommer igang jo bedre kan du holde din ansigts hud i god form og forebygge tidlig ældning. Serum vedligeholder en sund fugtbalance i den unge hud og til den ældre hud opstrammer og udglatter de huden, hvis man f.eks har rynker og fine linjer man ønsker at minimere.

Sådan gør du:

Samme rutine morgen og aften:

  1. Rens, start med at rense huden, hvad enten du bruger et renseprodukt eller en konjac svamp. 
  2. Serum, Påfør 3-4 dråber serum på huden ved at klappe det blidt ind i huden til det er absorberet ( de fleste serum kommer med pipette )
  3. Olie eller creme, Påfør dernæst din ansigts olie eller creme og lav eventuelt en gua sha massage.

Se vores udvalg af Serum lige her og kom igang med at bruge det, du vil helt sikkert elske de små dråber, når du først er kommet igang og mærker effekten, er jeg sikker på de bliver en fast del af din hudpleje fremover.

j